Sikre beskeder: Tryg kommunikation med dine klienter
Sikkerhed og tavshedspligt er afgørende. Appen "Sikre beskeder" er udviklet til at beskytte dine klienters følsomme informationer, da alle beskeder og filer er krypteret og lever op til GDPR-kravene. Du kan bruge appen til at sende beskeder, fakturaer, journalindlæg og andre filer.
Muligheder i appen
Som med mange andre apps, skal Sikre beskeder først aktiveres. Når den er blevet aktiveret, kan du under Indstillinger > Sikre beskeder aktivere et automatiseret svar. Hvis denne mulighed er aktiveret, vil dine klienter modtage denne besked, efter de sender en besked til dig via systemet. Det er også her du kan skrive hvad ordlyden af denne automatiske besked skal være.
Du kan finde muligheden for at sende sikre beskeder på dine klientprofiler. Den første gang du skal til at sende en sikker besked til en klient, skal du sikre dig, at du har enten deres korrekte mail eller telefonnummer.
Når du har styr på din klients kontaktdetaljer, kan du vælge om vedkommende skal modtage notifikation på mail, telefon eller begge dele. Dette gør du ved at klikke på notifikations-knappen nede til venstre:
Lige ved siden af notifikationsknappen, finder du knappen til at tilknytte filer. Du vil kunne tilknytte allerede oprettede faktura, journalindlæg, eller andre filer fra din computer.
På denne måde kan du med fuld sikkerhed kontakte dine klienter når som helst, og sende dem de filer de behøver.
Når at du modtager en ny besked via 'Sikre beskeder' appen, så vil du få en notifikation ud fra 'Beskeder' siden til venstre i sidebaren. Her vil du hurtigt kunne få et overblik, og nemt kunne besvare klienterne, og sende nye sikre beskeder.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg få en besked, når en klient svarer?
Kan jeg få en besked, når en klient svarer?
Det kan du. Dette skal du aktivere under Indstillinger > E-mail og SMS > Andre indstillinger og så rulle ned og finde Sikre beskeder. Du kan her vælge, om det skal være på e-mail eller på SMS, at du bliver notificeret.
Bemærk: Det koster 0,49 kr. per SMS, hvis du vælger at blive notificeret via SMS.
🤗 Vi håber, at denne hjælpeartikel har hjulpet dig. Hvis du stadig har spørgsmål eller mangler svar på noget, er du altid velkommen til at kontakte os.
💡 Din feedback er vigtig for os! Du kan hjælpe os med at gøre vores hjælpeartikler endnu bedre ved at give os din feedback nederst i hjælpeartiklen, eller skrive forbedringsforslag til os.