Spring videre til hovedindholdet

Administrer din synlighed på Nordhealth Bookingportalen

Opdateret i denne uge

Hvis du er bruger hos Terapeut Booking, og har Online Booking-appen aktiveret samt en offentlig kalender, så vil din profil som udgangspunkt blive vist på Nordhealth Bookingportalen, for at hjælpe klienter med at finde din klinik. Du har dog fuld kontrol over, om din profil skal optræde på platformen eller ej.

Denne artikel forklarer præcis, hvad der bliver vist, hvor oplysningerne kommer fra, og hvordan du opdaterer dem. Den forklarer også, hvordan du framelder dig portalen, og hvordan du tilmelder dig igen, hvis du skifter mening.

Det ser klienterne på din profil

Når din klinik er listet på Nordhealth Bookingportalen, kan klienter se de vigtigste oplysninger om dig og dine ydelser. Din profil på portalen viser følgende informationer til klienterne:

  • Kliniknavn. Navnet på din klinik eller praksis, som det er angivet i dit system.

  • Behandlerens navn. Dit for- og efternavn.

  • Profession/titel. Din sundhedsfaglige profession (f.eks. fysioterapeut, kiropraktor, massør).

  • Adresse. Din kliniks adresse, som bruges til at placere dig på det interaktive kort.

  • Beskrivelse. En beskrivelse af din klinik eller dine ydelser, hvis den er udfyldt.

  • Profilbillede/logo. Dit profilfoto eller kliniklogo, hvis det er uploadet.

  • Book nu-knap. Et direkte link, der sender klienten til din eksisterende online booking-side.

Hvor kommer oplysningerne fra?

Al information, der vises på Nordhealth Bookingportalen, hentes direkte fra din Terapeut Booking-konto. Der kræves ingen separat opsætning.

Specifikt gælder det at:

  • Kliniknavn, adresse, telefon og e-mail hentes fra dine profilindstillinger i dit kliniksystem.

  • Behandlerens navn og profession hentes fra din bruger-/medarbejderprofil.

  • Beskrivelsen hentes fra beskrivelsesfeltet i din Online Booking.

  • Profilbillede / logo hentes fra det billede, der er uploadet i din profil eller under indstillingerne for Online Booking-udseende.

Sådan opdaterer du dine profiloplysninger

Da din profil på Nordhealth Bookingportalen henter data fra dit Terapeut Booking-system, skal alle opdateringer foretages der.

For at opdatere kliniknavn, adresse, telefon eller e-mail:

  1. Gå til Indstillinger > Din profil i dit kliniksystem.

  2. Rediger de relevante felter.

  3. Klik på Gem.

For at opdatere din beskrivelse eller dit billede:

  1. Gå til Indstillinger > Online Booking > Udseende.

  2. Rediger din beskrivelse eller upload et nyt billede/logo.

  3. Klik på Gem indstillinger.

For at opdatere din profession/titel: Din profession er angivet i din brugerprofil. Hvis den vises forkert på bookingportalen, bedes du kontakte supportteamet.

Hvordan synkroniseres ændringer?

Din profil på Nordhealth Bookingportalen opdateres via en natlig synkronisering. Det betyder:

  • Ændringer, du foretager i dit kliniksystem i løbet af dagen, vil være synlige på bookingportalen den følgende morgen.

  • Der er ikke noget manuelt "udgiv"-trin – synkroniseringen sker automatisk hver nat.

Bemærk: Hvis du opdaterer din adresse, skal du sikre dig, at den er indtastet korrekt og fuldstændigt. En upræcis adresse kan medføre, at din profil bliver placeret forkert på kortet eller slet ikke vises.

Tips til en god profil

Vi anbefaler følgende for at få mest muligt ud af din profil på Nordhealth Bookingportalen og tiltrække flere klienter:

  • Brug et tydeligt profilbillede eller logo. Profiler med billeder får oftest flere klik fra klienter.

  • Skriv en hjælpsom beskrivelse. Beskriv dine specialer, din tilgang, og hvad klienterne kan forvente.

  • Hold din adresse opdateret. Det sikrer, at klienter kan finde dig på kortet og ved, hvor din klinik ligger.

  • Verificer din profession. Sørg for, at den viste profession matcher dit faktiske arbejdsområde.

Sådan framelder du dig Nordhealth Bookingportalen

Hvis du foretrækker ikke at have din profil synlig på Bookingportalen, kan du fjerne den under Indstillinger > Online Booking i Terapeut Booking.

Sådan gør du:

  1. Log ind på Terapeut Booking.

  2. Gå til Indstillinger > Online Booking.

  3. Find afsnittet Synlighed på Nordhealth.dk.

  4. Slå indstillingen fra for at fjerne din profil fra Nordhealth Bookingportalen

  5. Klik på Gem for at bekræfte dine ændringer.

Hvad sker der, når jeg framelder mig?

Hvis du vælger, at fjerne din profil fra Nordhealth Bookingportalen, vil følgende ske:

  • Din profil vil blive fjernet fra Nordhealth Bookingportalen under den næste natlige synkronisering (dvs. natten til den dag du foretager afmeldingen).

  • Klienter vil ikke længere kunne finde dig på Bookingportalen.

  • Din eksisterende online booking påvirkes ikke på nogen måde. Klienter, der allerede har dit direkte bookinglink, kan fortsat bruge det. Dit kliniksystem og alle dets funktioner fungerer fortsat som normalt.

  • Dit kliniksystem og alle dets funktioner fungerer fortsat som normalt.

Bemærk: Da synkronisering sker om natten, kan din profil stadig være synlig i nogle få timer, efter du har valgt at melde dig ud. Den vil være fjernet næste morgen.

Sådan tilmelder du dig igen

Hvis du fortryder og ønsker, at din profil skal vises på Nordhealth Bookingportalen igen, kan du til enhver tid genaktivere den.

  1. Gå til Indstillinger > Online Booking.

  2. Find sektionen Nordhealth Bookingportalen synlighed.

  3. Slå indstillingen til for at blive vist på Nordhealth Bookingportalen.

  4. Klik på Gem.

Efter nattens synkronisering, vil din profil igen blive synlig på portalen.

Vigtigt at vide:

Vil det få indflydelse på min Online Booking, hvis jeg fravælger Nordhealth Bookingportalen?

Nej. Din almindelige Online Booking og alle dets funktioner vil ikke påvirket.

Hvor hurtigt bliver min profil fjernet?

Din profil bliver fjernet efter den næste natlige synkronisering (samme nat som du har valgt, at du skal fjernes fra bookingportalen).

Kan jeg vælge at blive synlig igen på et senere tidspunkt?

Ja, du kan når som helst tilvælge at blive vist på Nordhealth Bookingportalen. Din profil vil da blive synlig igen efter den næste natlige synkronisering.

Koster det noget at deaktivere eller aktivere min synlighed på Nordhealth Bookingportalen?

Nej. Det er helt gratis både at aktivere og deaktivere.

Vil jeg miste data ved at deaktivere min synlighed?

Nej, al data forbliver i dit Terapeut Booking-system. Det er kun din synlighed på Nordhealth.dk, som du slår til og fra under Indstillinger > Online Booking.

Besvarede dette dit spørgsmål?