Få styr på din bogføring med Dinero
Dinero-integrationen gør regnskab let og overskueligt. Du behøver ikke længere være revisor for at få styr på tallene, da integrationen automatisk overfører dine data. Med appen kan du:
Synkronisere klienter, ydelser og fakturaer.
Bruge dit Dinero-design på dine Terapeut Booking-fakturaer.
Give din revisor adgang til et overskueligt regnskab.
Sådan tilkobler du Dinero
Opsætningen af integrationen er gjort nem. Følg blot disse trin:
Aktivér appen: Log ind, gå til Apps og find Dinero under Regnskab. Klik på Aktivér og læs informationen. Tryk herefter videre.
Log ind: Du bliver nu spurgt om du vil logge ind med Visma Connect. Log ind på din Dinero-konto og giv Terapeut Booking adgang.
Match klienter: Systemet forsøger automatisk at matche dine klienter for at sikre en problemfri overførsel af data. Dobbelttjek altid, at dine klienter står korrekt her.
Dobbeltjek indstillinger: Tjek Konti- og Beholdning-indstillingerne, da fejl i betaling og moms ofte stammer herfra.
Færdig: Din integration er nu aktiv. Alle fremtidige fakturaer vil automatisk blive overført til Dinero.
Indstillinger for Dinero
Hvis du oplever problemer, kan du ofte løse dem under Indstillinger > Dinero.
Standardkonti: Vælg de korrekte Dinero-konti, som salg af dine ydelser skal bogføres på. Her har du som udgangspunkt to konti i Dinero. En konto til salg af varer med moms, og en konto til salg af varer uden moms.
Indbetalinger: Match betalingstyper (som f.eks. EasyPay) med de korrekte konti i Dinero. Du kan også angive om en EasyPay-betaling skal bogføres med eller uden moms og på en separat konto under Bogføring af EasyPay-gebyr:
Betalingsbetingelser: Vælg betalingsbetingelser for dine fakturaer, f.eks. Netto, og antal betalingsdage.
Overførsel af CPR-nummer: Angiv, om det skal være tilladt at indsætte CPR-nummer på fakturaer. Hver opmærksom på, at hvis dette ændres, skal du også justere det under Indstillinger > Faktura.
Synkroniser fakturaændringer: Vælg, om ændringer på fakturaer i Dinero også skal synkroniseres til systemet.
Dette dækker kun over ændringer i fakturaens status, som f.eks. Betalt, Krediteret, Forfalden og Afskrevet. Det dækker ikke over oprettelsen af nye faktura/kreditnota.
Tip: Vælg Vis andre konti, hvis der skal bruges en anden konto til dine gavekort, events, klippekort eller online kurser.
Send faktura til et EAN-nummer
Når du bruger Dinero, kan du sende fakturaer til et EAN-nummer (European Article Number) nemt. Når du skal afsende en faktura, finder du blot fakturaen, klikker på Mere, og herefter Send med EAN (Dinero). Så afsendes fakturaen via Dineros EAN-system, ud fra klientens EAN-nummer.
Du kan også afsende en faktura med EAN via systemet. Til dette skal du aktivere vores gratis EAN-app under Apps i. Så går du ind på fakturaen, vælger Mere og så Send med EAN. Denne funktion skal du f.eks. bruge ved Tryg Behandlerbooking.
Bemærk: Det kræver en Dinero Pro-konto, for at man kan benytte integrationer til Dinero.
FAQ
Hvordan importerer jeg eksisterende fakturaer til Dinero?
Hvordan importerer jeg eksisterende fakturaer til Dinero?
Dinero kan desværre ikke importere eksisterende fakturaer.
Der anbefales her fra Dineros side af, at du vælger en vilkårlig skæringsdato, hvor du noterer din kontobalance. Herefter indtaster du denne åbningsbalance i Dinero.
Har du brug for yderligere vejledning hertil, anbefaler vi at tage kontakt til Dineros kundesupport, da de vil kunne svare på spørgsmål om, hvordan du specifikt indtaster din åbningsbalance i Dinero.
🤗 Vi håber, at denne hjælpeartikel har hjulpet dig. Hvis du stadig har spørgsmål eller mangler svar på noget, er du altid velkommen til at kontakte os.
💡 Din feedback er vigtig for os! Du kan hjælpe os med at gøre vores hjælpeartikler endnu bedre ved at give os din feedback nederst i hjælpeartiklen, eller skrive forbedringsforslag til os.


