EAN-fakturering er vores app til at sende fakturaer til firmaer, kommuner og institutioner der har et EAN-nummer. Et EAN-nummer står for European Article Number, og det er et unikt tal som kan bruges til at sende dine fakturaer til en specifik modtager.
Hvad kan EAN fakturering bruges til?
EAN fakturering har mange anvendelser. Oftest bruges det af terapeuter der skal afregne med større firmaer, kommuner, eller offentlige institutioner. EAN-afsendelse gør det nemt for institutioner og virksomheder at modtage og behandle mange betalingsanmodninger. At afsende fakturaer til et EAN-nummer er også en super nem måde at fakturere en tredjepart der skal betale for behandling af en klient, eksempelvis et firma der betaler for medarbejderes behandlinger hos dig.
EAN-fakturering kan bruges til at indberette til sygesikringer (til "danmark" og Tryg Behandlerbooking har vi en særskilt integration).
Hvordan kommer jeg i gang med EAN fakturering?
Start med at aktivere appen i Apps-biblioteket. Appen bliver med det samme aktiveret, og nu har du mulighed for at sende dine fakturaer til et EAN-nummer. Du kan inde under din faktura se muligheden for at sende en faktura til et EAN nummer:
Hvis du har en klient som får sin behandling betalt af en specifik betaler såsom en kommune, så kan du efter aktivering af appen indsætte et EAN-nummer på klientens profil. Du går blot ind under klienten og klikker Rediger > EAN Nummer. Når du så skal sende fakturaen til EAN-nummeret, vil dette automatisk blive indtastet i EAN-afsendelsesfeltet. Flere klienter kan have samme EAN-nummer tilknyttet, hvis de har samme betalende tredjepart.
Tip: Appen Klient tags er super god til at få overblik over dine klienters betalere.
Indstillinger for EAN
Du kan også automatisk indstille dine betalingsbetingelser og betalingsmåde for EAN fakturering ved at gå ind på dine EAN-indstillinger. Dem finder du under Indstillinger > EAN. Herinde kan du vælge dine Standard betalingsbetingelser og betalingsmåde for EAN-modtageren, og så udfyldes disse felter automatisk når du skal sende din faktura til EAN-modtageren. Du kan også indstille, om dit CPR-nummer skal sendes med til modtageren.
Send faktura til EAN-nummer
Når du skal sende en faktura til et EAN-nummer, så er det ret ligetil. Du går blot ind under en faktura, og så klikker du Mere oppe ved siden af Print-knappen. Så kommer muligheden for at sende med EAN frem:
Når du klikker på Send med EAN så kommer EAN-afsendelsesfeltet frem. Her har du fem felter du skal udfylde for at du sikre dig, at modtageren godtager din fakturering, og du får afregnet indenfor dine betalingsbetingelser:
EAN Nummer: Dette er modtagerens EAN-nummer, som vi bruger til at sende fakturaen til.
Kundereference: Dette felt bruges ofte til enten kundens navn, CPR-nummer, eller anden form for kunde-ID.
Ordrereference: Dette bruges af modtageren til at se, hvem opkrævningen stammer fra. Du har sandsynligvis modtaget et ID fra modtageren, ellers kan du indtaste dit CVR-nummer eller firmanavn.
Betalingsmåde: Feltet her sørger for, at modtageren bliver informeret om den fastlagte betalingsmåde. Hvis ikke du har en fast måde at afregne, kan du indstille feltet til Betalingsmåde ikke fastlagt.
Standard betalingsbetingelser: Du har forskellige muligheder for, hvad betalingsbetingelserne for fakturaen er, om det er til omgående betaling, eller netto betaling 8, 10, 14, 15, 21 eller 30 dage efter modtagelse.
Hvilke apps fungerer godt sammen med EAN?
Som nævnt, kan EAN-appen bruges til fakturering af eksempelvis forsikringer. Derfor fungerer den perfekt i samspil med Kontakter og betalere og Behandlingsforløb. Med disse tre apps kan du få et fuldstændigt overblik over dine forskellige behandlingsforløb med dine klienter. Behandlingsforløb-appen tæller automatisk ned i systemet, efterhånden som bevillinger bliver brugt, og informationerne på kontakten vil også være gemt, og vil blive automatisk udfyldt i forbindelse med fakturering.
Det er et krav, at have aktiveret EAN-appen sammen med Tryg Behandlerbooking. Tryg-integrationen lader dig fakturere Tryg via EAN. Tryg vil i forbindelse med aktivering af appen blive oprettet automatisk som kontakt, og deres EAN-nummer og nødvendige informationer vil være auto-udfyldt. Du vil blot skulle vælge Mere > Send med EAN > Send faktura, og så bliver din faktura sendt korrekt til Tryg via EAN.