🚨 Nyt regnskabsår! Har du integration med et regnskabsprogram?
Hvis du bruger vores integrationer (Dinero, E-conomic, Billy), er det vigtigt, at du er opmærksom på dine indstillinger. Ved årsskiftet skal du være særligt opmærksom på, at dataene ender i det korrekte regnskabsår.
Ved årsskiftet skal du være opmærksom på:
Opret nyt regnskabsår i dit regnskabsprogram: Hvis din integration pludselig stopper med at virke efter nytår (f.eks. med e-conomic), skyldes det næsten altid, at du skal oprette det nye regnskabsår (2026) i selve regnskabsprogrammet. Dette skal gøres, før systemet accepterer nye fakturaer.
Håndtering af tidlige fakturaer: Hvis du når at oprette fakturaer i Terapeut Booking før du har oprettet det nye regnskabsår i f.eks. e-conomic, vil disse fakturaer ikke blive overført automatisk. Du skal i dette tilfælde oprette og bogføre de manglende fakturaer manuelt i dit regnskabssystem.
Hvor finder jeg fakturaer og omsætning?
Din abonnementsfaktura findes under: Indstillinger → Abonnement.
Årets totale omsætning: Brug Rapporter-appen og importér en rapport under 'Fakturaer'. Denne rapport giver dig det samlede overblik over årets indtægter.
Import af gamle fakturaer: Ønsker du at importere fakturaer fra et tidligere system? Gå til: Indstillinger → Import/Eksport → Fakturaer.
Husk altid at kontakte din revisor eller bogholder omkring deadline for det endelige regnskab for at sikre, at alle integrationer og afstemninger er gennemført korrekt.
💰 Skal du have nye priser ved årsskiftet?
Årsskiftet kan være startskuddet til nye priser, hvis dette er tilfældet i din klinik, så er der nogle ting du skal være opmærksom på.
Desværre har vi lige nu ikke en simpel måde at ændre priser fra en specifik dato, det håber vi at kunne lave om på i fremtiden, dog ved at oprette et nyt sæt ydelser og kalendere for det næste år, så kan vi stadig planlægge ændringen nu.
Vi har lavet denne video der gennemgår det i detaljer:
🎄 Åbningstider i julen og helligdage i 2026
Det er vigtigt at få opdateret din kalender i god tid, så dine klienter ikke booker tider, mens klinikken holder lukket. Sørg for at få blokeret dagene, så du kan holde en velfortjent juleferie!
Du kan finde hjælp til, hvordan du laver ændringerne under redigering af åbningstider.
💸 Skærpede momsregler for fysioterapi og træning
For fysioterapeuter er der skærpede regler på vej vedrørende Moms på fysisk træning og hold. Disse ændringer kan betyde, at nogle ydelser, der tidligere var fritaget for moms som sundhedsydelser, nu bliver moms-pligtige.
Fra 1. januar 2026 skal fysioterapeuter og andre erhvervsdrivende, som udbyder aktiviteter, som ikke er en sundhedsfaglig behandling og som ikke kræver journalføring, lægge moms på betalingen
Hvad skal du være opmærksom på?
Du skal sikre dig, at din fakturering og dine ydelser afspejler den korrekte Moms-status. Hovedreglen er:
Momsfritaget: Ydelser der direkte har karakter af individuel patientbehandling med henblik på at diagnosticere, behandle eller forebygge sygdomme.
Momspligtig (25%): Ydelser der i højere grad betragtes som almindelig fysisk træning eller holdtræning uden individuel behandlingsplan.
Under 30 år: Regeringen har besluttet, at det kun er personer over 30 år, der rammes af de ny moms-regler.
Det skal du gøre i Terapeut Booking:
Gennemgå dine ydelser: Tjek de ydelser du udbyder (særligt holdtræning og kurser) og afgør, om de fortsat kan klassificeres som en moms-fritaget sundhedsydelse.
Opdater moms-status: Hvis en ydelse nu er moms-pligtig, skal du ind under den specifikke ydelse i Terapeut Booking og sikre dig, at den har den korrekte moms-sats (25%) tilknyttet, så dine fakturaer er korrekte.
Kontakt din revisor eller SKAT for at få afklaret den præcise Moms-status for dine specifikke træningsydelser.
✍️ Er du psykolog? Vær opmærksom på den nye journallov.
For autoriserede psykologer er der nye, skærpede krav på vej. Fra d. 1. januar 2026 bliver du omfattet af autorisationsloven og en ny journalføringsbekendtgørelse, som stiller krav til din praksis.
Krav til journalisering:
Løbende Journalføring: Alle journalnotater skal føres løbende og i umiddelbar tilknytning til behandlingen. Det er afgørende, at du fører din journal direkte i Terapeut Booking og undgår at skrive lange notater i separate dokumenter (Word, mv.), som du indsætter senere.
Journalens indhold: Sørg for at journalen er fyldestgørende, herunder at den dokumenterer informeret samtykke, årsagen til kontakten, foretagne undersøgelser, diagnose, og plan for opfølgning.
Nye forpligtelser ved ophør af virksomhed:
De nye regler har særlig betydning for din forpligtelse til overdragelse og opbevaring af journaler, når du ophører med din virksomhed.
Hvad det betyder: Loven skærper kravene til, hvordan og til hvem du skal overdrage dine journaler ved f.eks. pension, salg eller lukning af klinikken, for at sikre, at klienterne stadig har adgang til deres sundhedsdata.
Din handling: Du skal være opmærksom på, at du skal have en klar plan for, hvordan de digitale journaler i Terapeut Booking overdrages til en anden autoriseret sundhedsperson, eller hvordan de opbevares forsvarligt, når du stopper.
Terapeut Booking er et sikkert og vi kan hjælpe dig med opbevaring af data. Det vigtigste for dig er, at du altid selv har ansvaret for at din praksis lever op til den gældende lovgivning.
⚠️ Krav om Digital Bogføring - Er du opmærksom på den nye bogføringslov?
De nye krav i loven træder i kraft d. 1. januar 2026, eller ved start af det efterfølgende regnskabsår, for de virksomheder, der har en nettoomsætning på over 300.000 kr. i to efterfølgende år.
Den nye bogføringslov ændrer måden, hvorpå du skal håndtere dit regnskab. Loven har til formål at sikre, at dit regnskab er lettere at overdrage digitalt, og den stiller nye, klare krav til din administration.
Hvad du skal gøre:
Du skal sikre dig, at det regnskabssystem, du bruger til at føre dit primære regnskab, er et godkendt system.
Vær opmærksom på, at Terapeut Booking fungerer som dit journalsystem og faktureringsværktøj - ikke som dit regnskabsprogram. Du skal sikre dig, at du har et digitalt regnskabsprogram, som er opdateret til de nye krav.
Vi har integration med Dinero, E-conomic og Billy. Sørg for, at din integration mellem Terapeut Booking og dit regnskabsprogram fungerer korrekt.
Det handler i bund og grund om at sikre, at dit regnskabsflow er 100% digitalt, sporbaseret og gennemsigtigt. Det er din opgave som klinikejer at sikre, at din samlede administration (fra journalføring til regnskab) overholder disse nye, skærpede krav.