Denne hjælpeside vil introducere systemets MitID-integration for større sikkerhed ved login. Den vil indeholde følgende information:
Introduktion til hvad MitID er
Hvordan du opsætter og bruger MitID-integrationen med vores system
Hvilke andre muligheder for sikkerhed vi har i systemet
Bemærk: Det et krav i vores system at tilføje et ekstra lag sikkerhed ved login med enten MitID eller To-faktor-sikkerhed, hvis du ønsker at bruge følgende apps:
Spørgeskemaer
Journaler
Sikre beskeder
MedCom
Hvad er MitID?
MitID er et sikkerhedstrin i forbindelse med login, som bruges i Danmark. MitID repræsenterer en endnu større sikkerhed end det tidligere NemID. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at der ikke vil komme en notifikation på telefonen, som der gjorde tidligere. Denne ændring er for at sikre, at man ikke godkender nogle handlinger, som man ikke selv har igangsat.
For at benytte MitID, vil du skulle hente deres app ned på din mobil. Dette kan du læse meget mere om via deres guide på deres hjemmeside.
I forbindelse med dette vil du skulle oprette et kort ID og en adgangskode. Du vil derefter altid blive bedt om at indtaste dette ID, i forbindelse med at logge ind på en side, der kræver MitID-login. Efter at du har indtastet dette ID, vil du få en anmodning sendt til din mobil-app. Denne vil – som allerede nævnt – ikke komme frem som en notifikation på telefonen.
Den vil tværtimod kræve, at du selv går ind i din app, taster adgangskoden, og godkender anmodningen, for at få lov til at logge ind.
Hvordan aktiverer du MitID?
På din loginside, vil du nu kunne se et Login med MitID-ikon:
Hvis du klikker på dette uden at have aktiveret appen, så vil du se en fejlmeddelelse. Dette skyldes, at du først skal hoppe ind i Apps-biblioteket, og aktivere MitID, for at kunne benytte denne mulighed. Klik derfor Aktiver ved appen. Herefter vil du se følgende infoskærm:
Klik Næste. Når dette er gjort, vil du blive bedt om at logge ind via MitID, og også om at udfylde dit CPR-nummer. Herefter vil du blive ledt tilbage til systemet, og kan opsætte og bekræfte indstillingerne.
Når dette er gjort, så vil du fremover skulle logge ind via MitID, og du vil altså skulle skrive dit ID, og derefter skulle tjekke appen og bruge QR-koden på din telefon i forbindelse med login, præcis som når du logger ind på din bank.
Har du medarbejdere i din klinik?
Hvis du har medarbejdere eller indlejere i din klinik skal de have en medarbejder bruger, så de hver har et individuelt login.
Hvis du har medarbejdere eller indlejere i din klinik skal de selv skulle aktivere MitID eller to-faktor godkendelse på deres egen bruger. De vil kunne aktivere dette under Indstillinger > Sikkerhed.
Andre muligheder for sikkerhed
Sikkerhedsmæssigt, så vil det være en rigtig god idé at have MitID installeret på flere devices på én gang. Så vil du stadig have din adgang og kunne godkendte anmodninger, hvis du eksempelvis skulle miste din telefon, og altid have den højeste sikkerhed ved login.
Et andet alternativ vi har til denne dobbelte sikkerhed, er vores app To-faktor-sikkerhed. Denne app tilføjer altså også et ekstra lag af sikkerhed, når du logger ind på din konto. Udover dit brugernavn og password, vil du her få en 6-cifret kode på din telefon gennem Google Authenticator-appen, som du vil skulle bruge for at logge ind på systemet.
Derudover, så har vi også appen Sikre beskeder, som kan hjælpe dig med at sende filer såsom journalindlæg, faktura og andet via en krypteret forbindelse.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad hvis hovedbrugeren har aktiveret både MitID og 2FA?
Hvad hvis hovedbrugeren har aktiveret både MitID og 2FA?
I dette tilfælde vil dine medarbejdere/indlejere helt selv kunne vælge, hvilken af de to sikkerhedsapps de ønsker at bruge på deres bruger.
I er 2 brugere på samme konto - hvad gør I?
I er 2 brugere på samme konto - hvad gør I?
Desværre er det ikke rigtigt muligt for flere brugere at bruge ét login. Hvis I er flere medarbejdere i klinikken som skal kunne logge ind skal i aktivere enten medarbejder eller indlejer appen, så hver medarbejder har deres eget login. Læs mere om vores medarbejder app i vores hjælpecenter.
Kan jeg have både MitID og 2FA aktiveret på min bruger?
Kan jeg have både MitID og 2FA aktiveret på min bruger?
Nej, desværre er det ikke muligt. Hvis begge sikkerhedsapps er aktiveret, vil MitID automatisk tage over og erstatte 2FA. Hvis du ønsker at bruge 2FA, skal du deaktivere MitID-appen først.
Skal man først logge ind med mail + kode før man logger ind med Mitid?
Skal man først logge ind med mail + kode før man logger ind med Mitid?
Nej, hvis du har aktiveret Mitid skal du kun logge ind via det. Du skal ikke skrive din mail og kode først.
Kan man logge ind med mail + kode selvom man har aktiveret MitID, men så bare ikke have adgang til Journaler, Medcom, spørgeskemaer, sikre beskeder?
Kan man logge ind med mail + kode selvom man har aktiveret MitID, men så bare ikke have adgang til Journaler, Medcom, spørgeskemaer, sikre beskeder?
Nej, det kan man ikke - man kan kun logge ind med MitID, når man har aktiveret appen. Derfor vil det ikke længere være en mulighed, at logge ind med brugernavn og kodeord.
Hvad hvis jeg har to brugere med samme Mitid eller CPR nummer på begge?
Hvad hvis jeg har to brugere med samme Mitid eller CPR nummer på begge?
Du kan godt have to brugere med samme MitID registreret. Du vil let kunne skifte mellem de to brugere når du er logget ind med dit MitID øverst i højre side på din profil.