Hvad er AI-assistenten?
AI-assistenten er vores app der gør det lettere for dig at få dokumenteret alt til dit journalindlæg, mens du har din konsultation - uden at det skal gå ud over dit nærvær overfor din klient.
Når du har aktiveret appen, vil du kunne optage en samtale med din klient igennem enten en ekstern mikrofon, din telefon eller computers mikrofon, og konsultationen vil da blive transskriberet automatisk for dig. Når konsultationen er forbi, stopper du optagelsen og vælger den passende skabelon. Derefter vil der dannes en opsummering, som du kan rette til, inden du endeligt godkender journalindlægget.
AI-assistenten er for nu fuldt funktionel for:
Psykologer
Fysioterapeuter
Osteopater
Hvis du har indstillet din profession under Indstillinger > Din profil, så vil du få vist tilpassede skabeloner for de professioner vi understøtter.
Vi har også lavet en demo-video til at gennemgå AI-assistenten og dens funktionalitet:
Videoen består af følgende dele, hvor de forskellige funktioner gennemgås:
00:00 Introduktion
01:05 Transskription
04:10 "Spørg AI"-funktionen
06:50 Diktering
Hvordan kommer jeg i gang med AI-assistenten?
Når du har aktiveret AI-assistenten, vil du kunne se AI-assistenten ude i menupunktet til venstre, og ad denne vej vil du kunne tilgå dine AI-sessioner og starte nye AI-sessioner:
Du vil også kunne klikke på en aftale i din kalender og se muligheden Start AI-session:
Når du klikker på denne, vil du få mulighed for at starte AI-optagelsen direkte. Et pop-up vindue vil åbnes med information auto-udfyldt for aftalen. Du kan rette til om nødvendigt. Hvis du ikke opretter aftalen ud fra kalenderen, vil du selv skulle udfylde felterne om valgt klient og aftale. Derefter vælges Opret og start optagelse.
AI-assistenten transskriberer det, der bliver sagt - du kan følge med på skærmen, og du kan også skrive dine egne noter under sessionen i Dine noter-feltet - hvis du har nogle kommentarer eller bemærkninger, som ikke udtales under konsultationen. Disse noter vil ikke blive brugt af AI-assistenten:
Når konsultationen er forbi, så kan du vælge Stop transskribering og herefter Generér journalindlæg. Du vil da se de strukturerede skabeloner, der er tilgængelige for din profession. Når du har valgt skabelonen og valgt at der skal genereres en opsummering, så vil AI-assistenten danne et udkast baseret på transskriptionen.
Du vil da skulle tjekke og rette det igennem, inden du endeligt godkender det. Når du godkender det som et færdigt journalindlæg, vil det blive synkroniseret til din klientjournal.
"Spørg AI" - en hjælper til at tilpasse notatet til din stil
Vi har også en funktion, vi kalder Spørg AI. Det er en form for hjælper, som kan hjælpe dig med at tilpasse journaludkastet til din personlige metode.
Den kan bruges, når du har færdiggjort optagelsen og ladet AI-assistenten danne et journaludkast på baggrund af en valgt skabelon. Du vil da se en Spørg-AI-knap over udkastet:
Denne knap åbner et sidevindue, hvor du vil kunne se nogle forslag til hvad du kan spørge AI-assistenten om. Hvad den vil foreslå, vil variere efter den skabelon du har valgt, men du vil også kunne skrive dine egne specifikke instruktioner nederst i tekstfeltet:
Det kan f.eks. være, hvis du som psykolog arbejder indenfor en særlig metode, og har brug for at journalindlægget tager hensyn til det. Det kan også være at forkorte eller uddybe specifikke afsnit. Spørg AI-funktionen kan hjælpe med at tilpasse journaludkastet til din stil.
Igen er det vigtigt at nævne, at når du har rettet journaludkastet til, og har godkendt det endelige journalindlæg, så vil det blive oprettet som et almindeligt journalindlæg på klientens profil.
Diktering
Du kan også vælge at diktere dine noter før eller efter transskriptionen. Når du opretter en ny session, bliver du bedt om at vælge, om du vil transskribere eller diktere:
Når du vælger at diktere, vil du tale ind i et tomt journalindlæg. Du kan altså indtale dine noter direkte, frem for at skrive dem ind.
Du kan også kombinere diktering og transskription. Hvis du har transskriberet en session, og ladet AI-assistenten generere et journaludkast, så vil du skulle tjekke udkastet igennem og rette til, inden du gemmer det. Udover dine manuelle rettelser, så kan du klikke med musen hvor som helst i udkastet, og vælge Start diktering. Herefter vil du kunne diktere ind i udkastet, og på den måde kan du supplere AI-udkastet med dine dikterede noter.
Indstillinger for opbevaring af transskription
Der eksisterer på intet tidspunkt en fuld optagelse, da optagefunktionen kun bruges til at danne transskriptionen. Under Indstillinger > AI-assistent vil du kunne indstille i hvor lang tid transskriptionen skal gemmes, inden den automatisk slettes. Du vil f.eks. kunne vælge, at transskriptionerne skal opbevares i 24 timer, inden de slettes:
På den måde sikrer du, at du har tid til at vende tilbage og tjekke transskriptionen igennem og rette til, hvis du ikke har tid til det med det samme i forbindelse med.
Brug af AI-assistenten direkte i journalen
Hvis du foretrækker at bruge AI-assistenten direkte inde på klientprofilen, hvor du plejer at skrive dine journaler, så er dette også muligt.
Du kan finde den ved at klikke Opret nyt journalindlæg:
Du kan også her trykke på Indstillinger-knappen, for at tilgå sprog- og mikrofonindstillinger.
Når du er klar tryk på Start optagelse. Herefter vil vil samtalen blive optaget, og du vil på skærmen kunne se, at den live-transskriberer konsultationen.
Når du er færdig trykker du på Stop optagelse.
Bemærk: Vi har vores Samtykke-app, som du kan opdatere med information om brugen af en AI-assistent.
Specifikt til AI-assistenten, har vi også udarbejdet et informationsark, som kan downloades her. Det kan hænges op i klinikken, så klienten kan forstå mere om teknologien og være trygge ved, at deres følsomme oplysninger håndteres ansvarligt.
Når du er færdig med at optage samtalen, kan du vælge mellem forskellige skabeloner som der opsummeres ud fra. Når du trykker på Generer opsummering, vil AI-assistenten danne et udkast til en opsummering af jeres samtale.
Det er vigtigt at understrege, at assistenten generer et udkast, som du som behandler fortsat er ansvarlig for at sikre er korrekt - du skal læse det igennem og rette til inden du godkender det, så du sikrer at det er fyldestgørende. Det kan du enten gøre med det samme, eller du kan gemme opsummeringen som en kladde, som du først godkender, når du har rettet den igennem.
Hvis du ønsker at bruge de udvidede funktioner til AI-assistenten - diktering eller 'Spørg AI'-funktionen - til det indlæg, du netop har lavet, så kan du klikke på knappen Fortsæt i AI-assistent. Dette vil åbne AI-assistent-menuen, og du vil kunne fortsætte med at arbejde med din igangværende session og transskription i AI-assistent-menuen:
Bemærk: Hvis du ikke finder nogle skabeloner til opsummering, mangler du muligvis at vælge din profession under: Indstillinger > Din profil.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster AI-assistenten?
Hvad koster AI-assistenten?
Vi har lige nu en intropris på 299 kr/md per medarbejder indtil 31. januar.
Hvis du opgraderer til årligt abonnement før 31. januar 2026, vil prisen på appen forblive på 299,- om måneden det næste år for det årlige abonnement.
Efter d. 1. februar 2026 vil prisen for tilkøb af AI-assistenten være:
349 kr./md. for et årligt abonnement.
399 kr./md. for et månedligt abonnement.
Hvilke skabeloner kan jeg vælge?
Hvilke skabeloner kan jeg vælge?
Hvilke skabeloner der er tilgængelige, når du bruger AI-assistenten afhænger af, hvilken profession du har angivet i din profil under Indstillinger > Din profil.
Vi har lige nu professionsspecifikke skabeloner for psykologer, fysioterapeuter og osteopater, der er udarbejdet efter gældende retningslinjer og i samarbejde med vores brugere.
Herudover, så giver systemetadgang til en standardiseret SOAP-skabelon, som er tilgængelig for alle professioner.
"SOAP" står for overskrifterne Subjektivt, Objektivt, Vurdering (Assessment på engelsk), og Plan. Skabelonen hjælper dig med at strukturere og fange alt relevant fra konsultationen under de rette overskrifter. Det er en generel skabelon og dokumentationsmetode, som er instrueret til at fange alt det vigtige der bliver nævnt i en konsultation, og strukturere det ind under de rette punkter.
Gemmes og behandles data udenfor EU?
Gemmes og behandles data udenfor EU?
Nej. Al databehandling, herunder optagelse, AI-transskription og -resumé, sker indenfor EU. Vi sender ikke data til USA eller andre tredjelande.
Bliver min klients data brugt til at træne AI-modellerne?
Bliver min klients data brugt til at træne AI-modellerne?
Vi bruger ikke dine klienters data til at træne AI-modellerne, og det vil vi aldrig komme til at gøre. AI-assistenten udnytter modeller, der allerede er trænet med generiske data.
Hvilke AI-modeller bliver brugt?
Hvilke AI-modeller bliver brugt?
Vi bruger modeller, der er hostet i AWS' datacentre i EU. Til transskription bruger vi også vores egne proprietære talegenkendelsesmodeller, der er hostet i EU.
Er data krypteret?
Er data krypteret?
Alle dataoverførsler foregår via sikre, krypterede forbindelser. Klientjournaler opbevares krypteret i sikre, moderne datacentre med robuste fysiske og digitale sikkerhedsforanstaltninger.
Hvordan håndteres klientens samtykke?
Hvordan håndteres klientens samtykke?
Vi tilbyder en Samtykke-app i Terapeut Booking, der giver dig mulighed for nemt at indhente klientens samtykke til opbevaring og behandling af deres personoplysninger. Appen er gratis for abonnenter.
Med samtykke-appen er det nemt at ændre i din samtykkeerklæring hvis og når, du når opdaterer din praksis. Her er et forslag til, hvordan det kan indsættes i dit samtykke:
"Jeg er indforstået med, at sessioner kan støttes af en AI-assistent, der optager lyd, laver et transskript i realtid (notetagning) og genererer et udkast til journalnotat. Terapeuten er fortsat ansvarlig for den endelige journalføring, og lydoptagelser bliver ikke gemt."
Vi har også udarbejdet et informationsark specifikt til AI-assistenten. Den er lavet til at du kan informere patienterne om brugen af AI-assistenten, så de forstår teknologien og føler sig trygge ved, at deres sundhedsoplysninger håndteres ansvarligt.
Du kan downloade informationsarket her. AI-assistenten giver et nyttigt udkast, som terapeuten kan gennemgå, redigere og godkende før indsendelse, og dermed bevarer de fuld klinisk kontrol og overensstemmelse med deres faglige skøn.
Vær opmærksom på, at du er ansvarlig for evt. at justere beskeden, så den er tilpasset din praksis og juridiske forpligtelse. Vi er her for at hjælpe.
Kan data slettes eller eksporteres?
Kan data slettes eller eksporteres?
Ja. Siden lyden transskriberes i realtid, findes der aldrig en komplet optagelse af samtalen. Den skriftlige transskription slettes automatisk - under Indstillinger > AI-assistent kan du vælge, om transskriptionen f.eks. skal gemmes i 24 timer, inden den slettes. Selve journaludkastet bliver først gemt som et færdigt journalindlæg, når du har tjekket det igennem og godkendt det. Det vil derefter kunne eksporteres på samme måde som dine andre journalindlæg.
Overholder man GDPR ved at bruge AI-assistenten?
Overholder man GDPR ved at bruge AI-assistenten?
Vi er fuldt ud GDPR-kompatible. Som en GDPR-databehandler opfylder vi vores vigtigste ansvar, herunder:
Opretholdelse af robust datasikkerhed: Vi har implementeret omfattende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte personoplysninger.
Sikring af fortrolighed. Alle autoriserede medarbejdere er bundet af strenge fortrolighedsaftaler.
Etablerede procedurer for øjeblikkelig anmeldelse af databrud.
Yde assistance med dine GDPR-forpligtelser. Vi er forpligtet til at støtte dig i at opfylde dine forpligtelser over for registrerede.
Samarbejde med tilsynsmyndigheder. Vi er klar til at samarbejde med enhver relevant myndighed.
Kan jeg få en liste over alle underdatabehandlere?
Kan jeg få en liste over alle underdatabehandlere?
Ja. Vi fører et gennemsigtigt register over underdatabehandlere, der omfatter alle leverandører, der har adgang til personligt identificerbare oplysninger (PII).
Bemærk: Af kommercielle og sikkerhedsmæssige årsager offentliggør vi ikke navnene på specifikke modeludbydere/underbehandlere relateret til AI, da dette udgør fortrolige forretningsoplysninger og kan afsløre proprietære metoder. Vi garanterer dog, at:
Alle AI-underdatabehandlere opererer inden for Europa.
Ingen brugerdata overføres eller behandles uden for Europa.
Hvem har ejerskab og ansvar vedrørerende journalnotater oprettet med AI-assistenten?
Hvem har ejerskab og ansvar vedrørerende journalnotater oprettet med AI-assistenten?
Behandleren er fuldt ud ansvarlig for nøjagtigheden og fuldstændigheden af alle journalnotater. Selvom vores AI-assistent kan hjælpe med at genere indhold, skal behandleren gennemgå, bekræfte og gemme indlægget, for at det bliver endeligt gemt som et journalindlæg i klientens journal.
Hvad sker der, hvis vi holder op med at bruge AI-assistenten?
Hvad sker der, hvis vi holder op med at bruge AI-assistenten?
Hvis du ikke ønsker at bruge AI-assistenten længere, vil du blot skulle deaktivere den, ganske som enhver anden app i systemet. Lyd og transskription bliver i forvejen slettet. De journalindlæg, du har gemt, vil forblive gemt i journalsystemet, på samme måde som de journalindlæg du har oprettet udenom AI.












